Sådan får vi liv i Sjælland

Forleden var jeg i Slagelse for debattere med lokale erhvervsfolk om, hvordan man skaber nyt liv på Sjælland. Erhvervsfolkene gør deres, bl.a. ved at sponsorere foldklubben FC Vestsjælland, der i de seneste  to år har været med til at sætte egnen på landkortet med superligakampe mod FCK, Brøndby og andre storhold. Men nu er FC Vestsjælland rykket en række ned, og det bliver svært og dyrt at komme op igen.
Sjælland er også rykket en division ned i de senere år. Kigger man på listen over Danmarks 1.000 største virksomheder, hører kun ti af dem hjemme på Sjælland. De fleste tilbageværende større, private arbejdspladser er filialer af globalt orienterede koncerner. Det gælder f.eks Novo og Novozymes’ fabrikker i Kalundborg, NKTs kabelfabrik i Asnæs, Arla og Danish Crowns filialer i Ringsted og Slagelse. Deres skæbne afgøres af beslutningstagere i hovedstaden.
Statistikkerne for Sjælland er også deprimerende. Regionen ligger i bund, når det gælder unge, der får en kompetencegivende uddannelse. Til gengæld topper Sjælland statistikken i antallet af voksne på overførselsindkomst. Sjællænderne har også belånt deres huse mest før finanskrisen. Derfor har regionen rekord i boligejere, der ikke kan sælge deres ejendom uden at skulle af med penge.
Hvad gør man så for at vende udviklingen?
Heldigvis ved vi, hvad der skaber vækst. Det handler om et højt uddannelsesniveau, en god infrastruktur, iværksætterkultur og entrepreneurship. Og så selvfølgelig om at gøre livet lettere for de virksomheder, som er tilbage i regionen.
Nye virksomheder bliver ikke som førhen skabt af den dygtige smed eller snedker, der etablerede en maskinfabrik eller en møbelproduktion. De bliver til i den digitale verden og skabes af en flerhed af iværksættere med supplerende kompetencer, som har mødt hinanden på læreanstalter, hvor gruppe­arbejde har været i højsædet. Derfor er det f.eks. fint, at teknisk gymnasium i Ringsted har åbnet en computerspillinje. Det er ikke sikkert, at der kommer banebrydende spil ud af det, men de unge digitale entusiaster lærer hinanden af kende, og det giver givetvis grobund for nye virksomheder.
Man kan også satse mere på voksenuddannelse og opkvalificering af faglærte. Sjælland har mange dygtige håndværkere, som arbejder for københavnere, der er vældig tilfredse med dem. Flere af dem er nyskabende, f.eks. Altan.dk i Sorø, som har fundet en ny, effektiv måde at forsyne boligkarreer med altaner. De sjællandske politikere arbejder også for en ny tværgående motorvej fra Fakse over Næstved til Slagelse og Kalundborg. Det giver god mening. Vi ved, at både arbejdsmarkedet, bosætningen og virksomhedsetableringen fremmes af nye, effektive vejforbindelser. Bedre bredbånd er også påkrævet.
Endelig må Sjælland støtte mere op om de virksomheder, som er tilbage i området, mere. Men det gør man ikke ved som i Næstved at forbyde en ny stor svineproduktion i Fuglebjerg, der kunne føde ind til Danish Crowns slagteri i Ringsted. Eller ved som SEAS-NVE at have landets højeste elpriser for virksomheder.
Til syvende og sidst er det sjællænderne selv, der skal skabe liv på Sjælland. Det handler om at tage fat og ville noget. Måske er der en forklaring på, at de i Jylland får de tværgående motorveje og gode bredbåndsforbindelser, som Sjælland savner.
Når jyske politikere forlader Christiansborg, slår de  hinanden  følgeskab uanset partifarve og spiser stegt flæsk og persillesovs på Rio Bravo, hvor køkkenet har åbent til kl. 04. Og de taler politik, især trafikpolitik.
De sjællandske politikere skynder sig fra borgen og hjem til deres koner, som de kan nå med en times kørsel. Vil de noget for Sjælland, må de lægge mere energi i deres bestræbelser. Her kan de lære af jyderne.

One response to “Sådan får vi liv i Sjælland

  1. Hvorfor bliver nye virksomheder ikke længere skabt af dygtige håndværkere?
    Hvor har du det fra? Er det noget du ved eller noget du tror?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *