Det er en falliterklæring, hvis vi ikke kan gribe de digitale muligheder nu

Verden er midt i en digital revolution. Indtænkes digitaliseringen som en integreret del af nye produkter og serviceydelser, skabes et helt nyt grundlag for innovative løsninger.
Til at skabe dem har vi i Danmark en ganske stor sektor. Lad os kalde den »Interactive-industrien«. Den opererer i krydsfeltet mellem kultur, IT og forretning. Her er masser af kreative ildsjæle, tekniske specialister og visionære iværksættere. Det globale marked for interaktive produkter er i dag 1.700 mia. kr., og alene inden for de kommende tre år forventes markedet at stige med yderligere 50 pct. Markedet er dermed blandt de hurtigst voksende i verden.
Hvis man bevæger sig på dette marked, er man nødt til at operere og tænke globalt. Navnlig inden for computerspil, men også inden for e-learning, og e-health, sundhedsydelser – velfærdsteknologiske løsninger om man vil. Fordelen er, at produkterne er lette at skalere op, når de først er udviklet. Til gengæld kræver de mange brugere for at lønne sig. Eller brugere, der er villige til at betale noget særligt.
Feltet rummer betydelige muligheder for Danmark. Vi klager ofte over, at de unge i utilstrækkelig grad uddanner sig til ingeniører og teknikere. Men der er mange, der interesserer sig for eksempelvis computerspil og arkitektur. Man kommer ikke uden om, at det ved mange uddannelser også er lysten, der driver værket, selv om stadig flere indser, at man ikke altid kan gøre, hvad man har lyst til.
Det forhold, at vi faktisk inden for spilindustri og arkitektur har en »kritisk masse« af veluddannede unge, bør vi tage ad notam. Jo mere masse, jo mere konkurrence, jo skarpere talentudvikling. Det ser vi i arkitektbranchen, som er ved at slå igennem internationalt. Men vi ser også eksempler på det i computerspilindustrien – inden for e-learning og inden for sundheds-IT .
Det afgørende er, at vi griber muligheden for at udvikle virksomheder på dette område. Men her mangler kapital. Ikke fordi kapital i almindelighed mangler, men fordi inverstormiljøet ikke kender de digitale forretningsmodeller, som f.eks. spilindustrien bygger på.
Vi lever i en tid, hvor virksomheder og snart også borgere må betale penge for at have penge stående i banken. Så lav er renten blevet. En naturlig konsekvens burde være, at investorerne søger deres penge forrentet andre steder, hvor afkastet er væsentligt større. Denne afkastfaktor burde krybe så langt ned, at der også blev flere penge til risikovillig udvikling af f.eks. en spilindustri.
Det er altid problematisk, at staten (skatteyderne) skal gå foran i disse sammenhænge. Det ville være velgørende, om det lod sig gøre ad privat vej.
Det gør det i USA. Der er måske også grund til, at danske investorer nu kigger nærmere på spilindustrien og åbner øjnene for de nye muligheder. Det vil være en falliterklæring, hvis vi ikke kan udnytte dem i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *