Vand og affald er også business

Hvorfor skrive om forsyningsselskaber i Berlingske Business? »I hvor er det kommunalt«, som det hed i en gammel revyvise fra 1936. Men sagen er, at kraftvarmeværker, rensningsanlæg, affaldsbehandling og miljø-service ikke længere er så »kommunalt«. Efterhånden har det faktisk også noget med forretning at gøre.
Det er ganske vist kommunale selskaber, der udfører opgaverne, men de drives i dag i aktieselskabsform. Og deres aktiviteter får stadig større betydning for det private erhvervsliv. Virksomheder, der leverer energi- og miljøløsninger, omsætter for 47 mia. kroner og står for syv procent af den danske eksport – en andel, som er støt stigende. En stor del af deres løsninger bruges af de kommunale forsyningsselskaber. Forsyningsselskaberne er en vigtig reference, når danske løsninger skal sælges i udlandet, fordi Danmark er nået langt på miljøområdet.
Forsyningsselskaberne omsætter for 92 mia. kr. og beskæftiger 22.000 ansatte. I sektoren findes der mange ildsjæle, som arbejder med nye grønne løsninger. Men det kniber med at udnytte stordriftsfordele og tage moderne produktions- og ledelsesmetoder i brug. Det hele har både i økonomisk og i bogstaveligste forstand fået lov til at »hvile-i-sig-selv«. I mange år har omkostningsstigninger uden videre kunne tørres af på forbrugere og virksomheder over taksterne. I de senere år er der dog udstukket visse effektiviseringskrav fra centralt hold.
Meningen med at gøre forsyningsselskaberne til aktieselskaber er at drive dem mere forretningsmæssigt og sikre finansiering af nye investeringer. De skal ikke længere på kommunens budget. Men hensigten er også at gøre dem mere smidige, så de kan virke bedre som samarbejdspartnere for private virksomheder. Det er bl.a. baggrunden for en fusion, som planlægges mellem forsyningsselskaberne i Holbæk, Sorø, Lejre og Roskilde kommuner.
Det er ikke bare kommunerne selv, der har fået øje for, at de må drive deres forsyningsselskaber mere forretningsmæssigt. Det samme har danske ingeniørfirmer som Krüger, Niras og producenter af energikomponenter og pumper som Danfoss og Grundfos. Også kapitalfonde ser muligheder for at udvikle branchen. Derfor har tænketanken Axcel Future sat et større udredningsarbejde i gang.
Arbejdshypotesen er, at sektoren kan gøres mere effektiv, hvis en del af driften udliciteres til private virksomheder. Men disse tanker møder modstand i dele af sektoren, der ikke mener, at »man skal tjene penge« på at levere basale forsyninger af varme, el og affaldsbehandling til borgerne. Det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år. Klimatilpasning bliver en stor opgave. Samtidig er der politisk pres for at gøre sektorens kompetencer kommercielle, så der kan skabes en erhvervsmæssig styrkeposition på området. Det vil kræve nye organisationsformer og måder at arbejde på. Mange taler om en »dansk model«. Forbrugereje, kommunalt eje og privat eje skal indgå. Men lige hvordan modellen skal se ud, er der endnu ingen, der ved.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *