Vi må lyn-uddanne flere faglærte

Sidst jeg havde anledning til at kloge mig på denne plads, stillede jeg spørgsmålet – hvordan får vi liv i Sjælland?
Industrien er væk i mange kommuner uden for hovedstaden, men helt død er den ikke. Også på Sjælland kan der heldigvis findes eksempler på industrivirksomheder, som vokser og har ambitioner om at blive store. Mountain Top i Frederikssund, der fremstiller tagbøjler, toppe og lad til pickuptrucks for Nissan, Toyta, Ford og andre bilfabrikker er en af dem. Her har ejerparret Marie Louise og Lars Bjerg ambitioner om at fordoble omsætningen. Foreløbig er 60 ansat, og flere kan komme til. Mountain Top fremstiller kvalitetsprodukter, som udvikles i tæt samarbejde med de store kunder i bilindustrien. Virksomheden har stor glæde af at have produktion og udvikling samlet under et tag på Sjælland. HBN Teknik i Ringsted gør det også i tilbehør til biler. HBN producerer skærme, stænklapper og tryktanke til lastbiler i kompositmaterialer. Den omstætter for 150 mio. kr. og har 50 ansatte. Inden for de seneste fire år er der investeret 100 mio. kr. i nye bygninger og automatiske produktionslinjer.
Hvis man spørger disse virksomheder, er det ikke det høje danske omkostningsniveau, der står i vejen for yderligere succes. Det forsøger de at leve med. Det største problem er manglen på kvalificeret arbejdskraft – det være sig ingeniører, men i høj grad også faglærte. Når man spørger dem, hvorfor de investerer i Danmark, siger de bl.a., at det gør, de fordi vi har en fin samarbejdskultur herhjemme på tværs af faggrænser og gode kvalifikationer. Medarbejdere, der selv tager ansvar. Men hvad hjælper det, når vi får stadig færre af dem? Der uddannes for få ingeniører, og indtil for to år siden, var der ingen, der bekymrede sig om, at de erhvervsskoler, der i mesterlærens tid producerede nogle af verdens bedste faglærte, i dag har det yderst svært. En erhvervskolereform er godt nok vedtaget – men måske er det for sent. Der er ikke så mange, der vil være faglærte. Så hellere tilbringe tre år i gymnasiet, der efterhånden har udviklet sig til en varmestue for SU-modtagere i stedet for en læreanstalt.
Problemet er simpelthen, at den kritiske masse af kvalificeret arbejdskraft, der kan cirkulere mellem relevante industrier, er blevet for lille. Og endnu værre, de efteruddannelsestilbud, der kunne være med til at få medarbejdere omskolet til de nye mindre industrivirksomheder, er ofte for dårlige og af ringe kvalitet. Bl.a. fordi der også her mangler kritisk masse.
Vi ved det godt, siger politikere, der i årevis har skammet industrien ud af landet og talt om, at vi skulle leve af »videnjob«. Nu er der så omsider gjort noget politisk, men der må gøres mere. Blandt folkeskoleelever kan privatfinansieret lynkurser lære elever på to uger, hvad de ikke har lært i folkeskolen på to år. Det må vel også være muligt at lynuddanne flere til industrien, hvis de rigtige metoder vælges. Alternativet er at importere dem fra Østeuropa. Her er mange dygtige faglærte. Det er bare en falliterklæring, at vi ikke kan producere dem selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *