Hvordan får vi liv i Sjælland?

I en ny bog »Den nye ulighed«, som er udgivet af forfatteren Lars Olsen og en række socialdemokratiske forskere ved Aalborg Universitet, sættes der fokus på uligheden i Danmark.
Som de fleste andre, der beskæftiger sig med ulighed, er forfatterne mindre optaget af at skabe vækst, der kan gøre alle danskere mere velhavende. I stedet vil de fordele elendigheden i et perspektivløst nulsumsspil ved at beskatte de få »rige«, vi har i Danmark, mere.
Men på ét punkt har forfatterne en pointe. De peger på, at den erhvervsøkonomiske vækst fordeler sig ulige rundt om i landet.
Det er helt tydeligt, at København vokser i disse år. Det sker desværre ikke, fordi København klarer sig godt i den internationale konkurrence om at være vækstdynamo med nye private arbejdspladser. Tværtimod.
København klarer sig godt, fordi det er blevet trendy at bo i storbyer. Erhvervsmæssigt er væksten beskeden, og de få nye virksomheder, som bliver store, forlader hurtigt byen til fordel for London, Boston eller San Francisco.
I stedet er dele af væksten i København kommet på bekostning af det øvrige Sjælland. Udkantsdanmark begynder i dag syd og vest for Ringsted, hvor huse er svære at sælge, og hvor mange husejere er teknisk insolvente.
Lars Olsen og hans forfatterkolleger peger på behovet for en »genindustrialisering« af Sjælland. Sjællands problem er i dag, at der en skrigende mangel på levedygtige private arbejdspladser.
De jyske ejerledere og virksomhedsejere har formået at fastholde mange industrivirksomheder og gøre dem konkurrencedygtige i en global verden. Som forfatterne siger, er de jyske virksomhedsejere mere lokalt engagerede. De ønsker naturligvis at gøre deres virksomheder konkurrencedygtige, men de vil også gerne skabe vækst dér, hvor de lever og bor.
På Sjælland er der næsten ingen virksomheder tilbage, som investorer gider købe. Også på Sjælland findes der naturligvis ejerledere, som er engageret lokalt og vil skabe vækst. Som for eksempel Bernd Griese fra Harboe Bryggeri og andre, der blandt andet har investeret i F.C. Vestsjælland som superligaklub. Men der er få tilbage.
I 70erne og 80erne var Sjælland og Lolland-Falster præget af store arbejdspladser, som skibsværfterne i Nakskov og Helsingør, stålværker i Frederikssund (findes endnu) og papirfabrikker i Næstved. De fleste af disse virksomheder er blevet ofre for globaliseringen.
Det gode spørgsmål er naturligvis: Hvordan er det lige, vi får »genindustrialiseret« Sjælland.
De gamle industrielle kompetencer er forsvundet, og de nye, der kræves i et moderne produktionsmiljø, findes ikke på Sjælland.
De få tilbageværende sjællandske industrivirksomheders største problem er mangel på kvalificeret arbejdskraft. I gamle dage cirkulerede den kvalificerede erfarne arbejdskraft mellem de sjællandske virksomheder. I dag er den kritiske masse af virksomheder så lille, at der ingen cirkulation er.
Jeg har ikke svaret på den sjællandske udfordring, men den er værd at tage fat på. Måske er det noget for vækstminister Henrik Sass Larsen (S) og hans nye industrielle tænketank med Danfoss-bossen i spidsen.
Det begynder nok med en revitalisering af de virksomheder, der stadig er tilbage på Sjælland. Som Junckers i Køge, sukkerfabrikkerne på Lolland og NKT Kabels store fabrik i Asnæs og bygge op ud fra dem. Det er ikke nok med en ny motorvej fra Rønnede til Næstved og videre over Slagelse til Kalundborg. Der skal også være nogen, der vil bruge den.

2 responses to “Hvordan får vi liv i Sjælland?

  1. I en erhvervskommentar i Berlingske Business den 29. oktober anfører Carsten Steno, at der er brug for at puste liv i Sjælland, da den københavnske vækst er drevet på bekostning af resten af Sjælland.
    Når Carsten Steno afsiger den sjællandske dødsdom, så er vi nødt til at gøre opmærksom på de livstegn, der trods alt er. For der er steder, hvor det lykkes. En kommune som Kalundborg synes at være helt overset i Carsten Stenos kommentar. Her er der en stadig voksende produktionsklynge, som omsætter for flere milliarder om året. Bevares, den er drevet fra Københavnske hovedsæder og udenlandske ejere, hvor innovationen og forskningen primært forefindes, men i alt har Kalundborg på i runde tal 5000 arbejdspladser i industriproduktionen, og derfra en eksport på svimlende 22 mia. kroner årligt.
    Samtidig har Carsten Steno ret i sit opråb. For der er brug for et alvorligt kig på den sjællandske virkelighed. Udkanten er rykket endog meget tæt på København, og som Carsten Steno også anfører, så er der store udfordringer fra Ringsted og vest- og sydover. Den udfordring vender mange økonomer det blinde øje til, og det er ikke i orden.
    Sjælland som ny udkant
    Udkantsproblematikken er relativ ny for Region Sjælland, og derfor er der måske ikke den kampgejst, som vi kender fra de jyske heder, hvor man har været vant til at intet gror af sig selv, ikke engang på den sandede landbrugsjord. Her har jordende på Sjælland og Lolland altid været lidt federe.
    Men finanskrisen, i samarbejde med den accelererende globalisering, har overhalet særligt Sjælland indenom. Den store udflytning af arbejdskraft til udlandet har gjort at tusindvis af produktionsjob. I alt kostede finanskrisen ca. 17.000 job i Region Sjælland, og der er desværre intet, der tyder på, at de er på vej tilbage. Så som Carsten Steno anfører, så har vi behov for, at Henrik Sass Larsen sætter alle sejl til for at sikre væksten på Sjælland. Og her må vi ikke være for konservative.
    Væksthus Sjælland har bl.a. stillet forslag om en mere differentieret selskabsskat, som vil kunne kompensere for nogle af de konkurrencefordele som vækstcenteret København har i forhold til infrastruktur og ikke mindst adgangen til højt kvalificeret arbejdskraft, som bliver mere og mere afgørende for væksten
    Det glemte iværksætteri
    Et af de områder, der desværre tit bliver overset i debatten om den danske vækst, er iværksætteriet. De store virksomheder fylder relativt meget i dækningen og diskussionen om, hvor væksten skal komme fra og skabelsen af nye arbejdspladser. Det er ærgerligt.
    Iværksætterne skaber netto ca. hvert andet nye job i Danmark. Det tåler en gentagelse: Hvert andet job. Derfor kan vigtigheden af iværksætteriet simpelthen ikke understreges nok. Og det er faktisk et af de områder, hvor Region Sjælland er gået foran. Spredt rundt i regionens byer findes 12 udviklingsmiljøer, der giver optimale rammer for iværksættere, der vil vokse. Det sker gennem mentorordninger, konsulentsparring, kompetenceudvikling og brug af netværk. I fagsprog hedder det inkubation, og inspirationen kommer blandt andet fra Amerikanske Universiteter og Silicon Valley og hedder i en Sjællandsk kontekst – Vækstfabrikkerne.
    Men der er bestemt brug for mere. Og man kunne sagtens forestille sig, at man fra nationalt hold kunne gøre meget mere for at støtte og udvikle iværksætteriet udenfor Vækstcentre som Århus og København. Det mener vi er én af de nøgler, der skal være med til at sikre en balanceret udvikling i Danmark.
    Én ting kan vi dog være helt enig med Carsten Steno om. Vi har brug for de offensive idéer, og vi har brug for fokus fra regeringens side, for hvis væksten på Sjælland dør, så bliver det endog meget svært at genoplive områderne, hvilket også vil have nationale konsekvenser. En vej fremad er den differentierede selskabsbeskatning, en anden er oprettelse af specielle økonomiske zoner på Sjælland, der skal være med til at stimulere udvikling inden for et specielt område. Her kan det offentlige spille en stor rolle f.eks. gennem uddannelsessektoren. En tredje mulighed er at frigive sommerhusområderne i Region Sjælland til udenlandske ejere. Alle tre initiativer kan være med til at bringe væksten tilbage til Sjælland – sikkert er det, at hvis vi ikke gør noget, så vil Sjælland fortsat halte efter København, hvilket vil skade ikke blot Sjælland, men også København.

  2. Vedhæftet med henvisning til din kommentar og artikel i Berlingske d.d: Hvordan får vi liv i Sjælland J

    9/12 gennemfører vi også et fyraftensarrangement omkring Region Sjællands vækst og udviklingsstrategi samme sted kl 17 og Berlingske Business vil blive inviteret.

    Der er på trods, og Berlingske Business har skrevet om nogle ganske få, rigtig mange succesrige produktionsvirksomheder og servicevirksomheder på Lolland og Falster, men det er også rigtigt, at vi også har en byrde i form af for mange på overførselsindkomst.

    Vi har dog et stort mod på at byde os til, og løser udfordringerne på trods, men mangler i den grad at Folketinget afregulerer, afbureaukratiserer og stopper centralmagtens tåbeligheder, så hele Region Sjælland får den fulde effekt af mulighederne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *