Vi får aldrig ligeså mange “skjulte vindere” som i Tyskland

Af Carsten Steno 0
Hvis vi havde ligeså mange produktive mellemstore virksomheder pr. indbygger som Tyskland, ville vi have 50.000 flere industrijob i Danmark, end vi har i dag – nemlig godt 200.000.
Det har Forsknings- og Innovationsstyrelsen regnet sig frem til i en rapport om Danmarks såkaldte »Hidden Champions« – mellemstore fremstillings­virksomheder med en høj eksportandel og ledende global position på deres marked.
Vi har ikke ligeså mange som tyskerne, der har stærk industriel tradition mere end 150 år tilbage. Heller ikke relativt set. Men vi har ganske mange.
De hedder f.eks. Iron Pump I Herlev, der laver marinepumper. Eller Vald. Birn i Holstebro (støbegods), Skako i Faaborg (maskinindustri) og Glunz & Jensen i Ringsted (prepress-løsninger til den grafiske industri). De ligger spredt rundt omkring i Danmark – også i Udkantsdanmark – og præsterer solid omsætningsfremgang og høj værditilvækst.
De er kommet styrket igennem finanskrisen og har gode muligheder for at vokse. Ofte har de også en ejer, der ønsker at se dem blive større. Ambitionerne fejler ikke noget.
De mangler ikke kapital umiddelbart, men nok bedre finansieringsmuligheder, hvis de skal vokse yderligere.
En del af de bedste skjulte vindere er i de senere år købt op af kapitalfonde – andre vokser i det ejerregi, de har kørt med i årevis – de er ikke til umiddelbart til salg.
Det bemærkelsesværdige er, at disse virksomheder – de skjulte helte – fungerer i Danmark under danske rammebetingelser med høje lønninger og en betydelig beskatning.
Disse vilkår har de lært at leve med. Det, der for alvor kan true dem i Danmark, er ikke høje lønninger, men snarere mangel på kvalificeret arbejdskraft, hvad enten det nu er ingeniører og eller dygtige faglærte.
Næsten alle virksomhederne opererer globalt og er vant til at klare sig i international konkurrence.
De piber ikke som byggebranchen, fordi der kommer polakker til Danmark. De har konkurreret på polske præmisser i over tyve år.
De bemærkelsesværdige er, at de skjulte vindere trives og eksisterer i et tæt samarbejde med bl.a. AMU-systemet og erhvervsskolerne, selv om det er begyndt at knibe med rekrutteringen herfra. Også på det punkt ligner de skjulte danske vindere deres tyske kolleger, der lever af gode maskiningeniører og høj standard hos de faglærte.
Derimod samarbejder de skjulte vindere sjældent med universiteter og højere læreanstalter, som politikere ellers siger, de skal.
De klarer tværtimod de fleste tekniske og udviklingsmæssige problemer i samspil med kunder og underleverandører. Når det går højt, beder de om hjælp fra Teknologisk Institut eller et af de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter, som vi har ca. ti af herhjemme. Ligesom deres tyske kolleger gør det hos det berømte Frauenhofer-institut, der er repræsenteret i mange tyske byer.
Det øvrige offentlige erhvervsstøttesystem i Danmark anvender de heller ikke.
Det er nok ikke realistisk at forestille sig, at vi en dag får ligeså mange »skjulte vindere« som i Tyskland.
Dertil er basen af industrivirksomheder på dansk grund, der kan befrugte hinanden og vokse i klynger, nok for lille.
Men vi kan godt få flere, hvis politikerne, som de i en vis udstrækning har gjort det i de senere år, forbedrer industriens rammevilkår. Navnlig, når det gælder uddannelse og høje energiomkostninger.
Helt afgørende bliver det dog, at erhvervskolereformen virker og sikrer, at flere unge tager en velstrukureret faglig uddannelse. Samtidig skal vi ingeniørmanglen til livs – om nødvendigt importere ingeniørerne udefra.
På det første område må vi vente og se om erhvervsskolereformen slår an. Intentionerne er gode nok.
På ingeniørsiden halter det stadig, selv om optaget herhjemme er blevet lidt større. Og hele verden kæmper om de gode ingeniører.
De skjulte vindere kan selv bidrage til festen ved at gøre mere opmærksom deres egne fortræffeligheder. De leverer gode arbejdspladser med stabilitet.
De bør fortælle omverdenen, at en fremtid hos dem er ligeså gylden, som den er hos Novo, Carlsberg, Maersk eller alle de andre ikon-virksomheder, som vi hører og skriver om i tide og utide.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info