Åben innovation vælter murene

Hvis du leder efter en dansk virksomhed, der betjener sig af åben innovation dukker Lego hurtigt op på Danmarks-kortet. Lego har i et vist omfang altid ladet sig inspirere af brugere – ikke bare børn, men Lego-fans i alle aldre. Og det er naturligt, fordi Legod konstruktionslegetøj åbner for alverdens måder at anvende det på.Lego brugte bl.a. brugerne til at udvikle Lego Mindstorms.Inden for de sidste par år er Lego gået ind i en satsning på åben innovation igennem et succesfuldt samarbejde med en japansk virksomhed om innovationsplatformen, Lego Cuusoo, der i høj grad inddrager brugerne. Samtidig er Lego også ved at udvikle interne platforme, der skal hjælpe med at udbrede tankerne om åben innovation til andre funktioner end bare produktudvikling. Men leder du videre bliver det sværere at finde danske cases.  Og det kan godt bekymre, eftersom vi i Danmark bryster os af, at vi er gode til innovation. Men i praksis har vores innovationsevne især været udfoldet omkring bruger-dreven innovation.Men samspillet med brugerne er kun det, der foregår på den ene side af den moderne innovations-ligning. Den anden side er, at man anvender brugernes input til også at udvikle nye løsninger eksternt i samspil med andre.Henry Chessbrough, amerikansk økonom, er blandt den åbne innovations førende apostle. Ifølge ham indebærer åben innovation, at virksomheder anvender eksterne ideer og teknologier i egne innovationsprocesser og lader andre virksomheder anvender deres ubrugte ideer.Åben innovation medfører – stadig ifølge Chessbrough – ofte lavere omkostninger til innovation, højere kvalitet i innovation, hurtigere adgang til markedet og muligheden for at dele risikoen med andre.Men hvorfor er der ikke flere, der betjener sig af åben innovation? Og derved sparer omkostninger, samtidig med, at de i højere grad garderer sig mod de hurtige teknologiskift, som i dagens marked nemt kan underløbe et nyt produkt?Det er nok fordi åben innovation udfordrer den konventionelle strategiske tænkning i mange virksomheder. I klassisk strategi tænker man bl.a. i forsvarspositioner. Der skal være kontrol med patenter og kernekompetencerne skal man holde indenhus. Gennem sin produktudvikling søger man bl.a. at sætte barrierer op for konkurrenterne. Ved åben innovation ser man mindre restriktivt på patenter, man gør sine teknologiske platforme tilgængelige for andre og man forsøger ikke nidkært at udvikle egne kernekompetencer, hvis de kan skaffes bedre og billigere uden for virksomhedens veldefinerede rammer.Desuden vil en bevægelse fra lukket til åben innovation indebære et kulturskifte og forudsætte en mentalitetsændring i virksomheden. Åben innovation kræver en ny incitamentsstruktur i forhold til karriere og løn, hvor man skal belønnes for at erkende, at den interne innovation er utilstrækkelig og må lægges uden for virksomheden.Åben innovation kan også være et spørgsmål om topledelsens alder. Ældre topledere ser ikke i samme de digitale muligheder, fordi de ikke opflasket i den digitale verden. Det kan de kompensere for ved at give rum og plads til dem, der kan. Men den type mennesker, er ikke altid tilfreds med at have ledere, der bare giver dem spillerum. De vil have kompetent modspil og det savner de givetvis ind imellem. Ikke mindst i større virksomheder. Her er topledelsen ofte meget optaget af, at egne ressourcer bliver brugt i innovationsprocessen, for det jo dem, der vejer tungt på udgiftsbudgettet og på lønningslisten. Ikke desto mindre synes åben innovations-bølgen af brede sig – også herhjemmePå sigt bliver det utvivlsomt vanskeligt at praktisere andet. Markedet og teknologien driver simpelthen denne udvikling ubønhørligt frem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *