Hypen omkring cleantech er afløst af et stort tomrum

Af Carsten Steno 1

Vandrensning, motorer til biomasseanlæg, energibesparelses-systemer. Det – og meget andet – er cleantech, en af de brancher, der i senere år har været mest hype omkring. Den er spået et stort vækstpotentiale. Men faktum er, at cleantech-industrien har det skidt. Den nye del af den vel at mærke. For de virksomheder, vi kender som Danfoss (termostater), Grundfos (pumper og vand-systemer), Rockwool (isolering) trives fint. Men det gjorde de også før, vi begyndte at henregne dem til cleantech-branchen.
Forklaringen er på de sørgelige tilstande er ligetil. Cleantech er ikke bare et stykke software og en app, som du kan sende en opdatering på, hvis den først lancerede version viser sig fejlbehæftet. At skabe cleantechløsninger er i høj grad som at opbygge en ny produktionsindustri. Metoder, resultater og udstyr skal udvikles og testes over lang tid – ofte varer det længere end de tre-fire år, en venturefond stiller i udsigt, før de første kroner skal i kassen. Der skal mange penge til, og resultatet er højest usikkert. For nok vil vi i lille Danmark gerne bruge penge på grønne løsninger. Men grønne løsninger er ikke længere så efterspurgte ude i den store verden, hvor finanskrisen har gjort sin virkning. I dag skal grønne løsninger give afkast fra starten, hvis de skal konkurrere om de få penge, der kan rejses til investeringer. Ingen vil betale ved kasse et bare fordi noget er grønt.
Det er faktisk svært at pege på nye cleantech-virksomheder, som for alvor har succes. De mere industrielt betonede projekter, som f. eks udvikling af en såkaldt »Stirling-motor« til kraftvarmeformål, har måttet opgives. Selskabet bag er gået konkurs.
I mange af de ramte projekter har afstanden mellem investorerne og teknikerne været meget stor. Ifølge teknikerne har investorerne simpelthen ikke forstået de teknologiske udfordringer – ifølge investorerne har teknologerne fortabt sig i ingeniør-nørderi og fokuseret alt for lidt på salg.
Den skæve udvikling er alvorlig for Danmark. I gennem talrige grønne puljer gives der omfattende skatteyder­finansieret udviklings- og forskningsstøtte til demonstrationsprojekter inden for cleantech. Siden 2008 har mere end 400 projekter fået en samlet støtte på lidt over to mia. kr. Men hvis de aldrig kommer ud over projektstadiet og bliver kommercialiseret i rigtige virksomheder med private investorer, får vi intet samfundsafkast i form arbejdspladser ud af investeringerne.
Fordi cleantech er industrielt, ville det mest naturlige være, at industrivirksomheder i højere grad påtog sig at udvikle nye løsninger og nye virksomheder på området.
Men pengene til den slags industrielle venture-investeringer sidder ikke løst. Også industrivirksomheder som Danfoss og Grundfos har måtte skære til og fokusere under krisen.
Direktør for den statslige vækstfond, Chr. Motzfeldt, har udtalt, at cleantech­-branchen i Danmark befinder sig på samme lave modenhedsstadie, som biotech-industrien befandt sig på i begyndelsen af 90erne.
Hvis det er rigtigt, er der lang vej igen, før vi får det store cleantech­gennembrud. Mange  biotech-projeter har skuffet, og først nu ser det ud til, at nogle få succeser er på vej til børsnotering.
Det mest naturlige er nok, at opgaven med at starte nye cleantech-virsomheder løftes af bl.a. energi og elselskaberne. De har ganske vist ikke hidtil været særlig kommercielt skarpe. Politiske hensyn og penge­rigelighed har tværtimod ført til mange forkerte investeringer i sektoren, siden den blev liberaliseret for snart 20 år siden. Men efterhånden er den ved at blive modnet og  mere forretningsmæssigt indstillet. Dertil kommer at mange af cleantech-produkter jo netop skal markedsføres via energi­selskaberne.
Samtidig må projekterne opkvalificeres ledelsesmæssigt. Ingeniørerne må suppleres af økonomer og salgsfolk, der forstår sig på forretnings­modeller og tænker kommercielt. Allerede i opbygningsfasen skal det kommercielle aspekt tænkes ind.
Lige nu har vi et tomrum i markedet. Det bliver spændende at se, om der er aktører, der har kræfter og kompetencer at fylde det ud.

1 kommentar RSS

  1. Af Thomas Tim Jensen

    -

    Cleantech udvikler sig ikke så hurtigt som forventet grundet den finansielle krise, skriver du, og det er rigtigt, vurderer jeg, og jeg vil supplere med to yderligere faktorer oven i den finansielle faktor, som du selv nævner.

    For det første er der kundesiden, og her tænker jeg særligt på slutbrugere, consumere, skatteydere: Blandt forbrugerne er der velvilje over for cleantech – men det skal kunne betale sig. Det viser hele udviklingen omkring solceller, som mange har taget til sig, men som nu er blevet kompliceret rent politisk.

    For det andet er der en kommunikativ side: Skal cleantech boostes, skal sektorens image pudses langt tydeligere op. Hvad går cleantech egentlig ud på? Industri, landbrug og servicesektorer har med stor succes appelleret B2B og B2C med grønne argumenter, det miljøvenlige. I halen af dette skulle cleantech så positionere sig? Men hvad er cleantechs differentierende faktor? Der ligger jo noget i selve betegnelsen “cleantech”, at vi her har at gøre med teknologi – og i populæretymologisk forstand markerer “teknologi” en modsætning til “miljø” og “det grønne”. Denne modsætning mellem det grønne/det blå og teknologien er cleantechs første kommunikative udfordring, som det bliver nødt til at adressere.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info