Derfor er det så svært: Alle skal have noget ud af forskning

Af Carsten Steno 0

Det er ikke sådan lige at få danske virksomheder til at forske og gøre det i samarbejde med højere læreanstalter, som politikere og eksperter siger de bør. Heller ikke selv om politikerne binder penge i halen på projekterne. Det har de gjort med Højteknologifonden, som nu har eksisteret i snart otte år. Mere end 1,5 mia. kr. er delt ud til projekter over hele landet. Over 200 projekter er det blevet til. Projekterne har løftet virksomhederne, men alligevel siger mange nej, når de opfordres til at deltage. Ikke fordi de ikke vil betale deres del. Mere af princip. Hvis du tager til Vestjylland, vil du ofte høre, at sådan noget som forskning bruger vi ikke overflødige penge på. »Den forskning, vi skal bruge, betaler vi selv. Vi vil ikke lægge det offentlige til last«. Sådan er holdningen hos mange virksomheder.
Andre siger, at de gerne vil forske og udvikle, men ikke i samarbejde med andre firmaer. Men det skal man, hvis man vil have del i Højteknologifondens midler. Med god grund. For hele øvelsen går ud på at løfte kompetence-niveauet i danske virksomheder. At få dem til at samarbejde på tværs om produkter og løsninger og få løftet dem op på et niveau, hvor de har en høj værdi. Det sidste kan universiteter og læreanstalter bidrage til. Og det har virksomhederne gavn af.
Som de f. eks. har ved udvikling af aqua-opdræt af ål, hvis man kan lære ål at gyde i bassiner i stedet for at tage helt ned til Sargossahavet og gøre det. Her er fire virksomheder og to læreanstalter gået sammen om at løfte opgaven. De regner med at skulle bruge fire år på det.
Det er kendetegnende for projekterne under Højteknologifonden, at ikke alene firmaerne, men også læreanstalterne får noget ud af dem. De højere læreanstalter øger deres betydning som skabere af ny viden. De får anerkendelse for deres forskning – virksomhederne får nye produkter, samfundet får job og beskæftigelse og ind-direkte effekter i form af en bedre biodiversitet eller et bedre arbejdsmiljø. Det hele kunne ikke lykkes uden en stram projektstyring og fælles mål parterne i mellem.
Højteknologifondens resultater er ikke kommet af sig selv. Det var statsminister Anders Fogh Rasmussen, der personligt tog initiativ til fonden, som blev oprettet uden om ministerier og styrelser. Den fik sin egen bestyrelse og en ubureaukratisk praktisk tilgang til projekterne. Vel at mærke uden at sætte kvaliteten over styr.
Flere gange har der været projekter, hvor fonden har grebet ind og erstattet en samarbejdspartner med en anden, hvis kvaliteten og forpligtelsen på at yde, det der skulle til, svigtede.
Fremover indgår fonden og dens projekter i en ny Innovationsfond, der også omfatter De Strategiske Forskningsråd og Rådet for Teknologi og Innovation, som fordeler forskningsmidler eller administrerer ordninger som den om videnpiloter – højtuddannede, der kan komme ud i små virksomheder med løntilskud.
For virksomhederne og industrien er det afgørende, at de erfaringer, der er gjort i Højteknologifonden og de resultater, der er opnået, ikke sættes over styr i den nye Innovationsfond, der ligesom Højteknologifonden får sin egen bestyrelse.
Men det er også vigtigt for samfundet. Det handler nemlig om produktivitet – den værdi hver enkelt dansker skaber i kraft af sin arbejdsindsats. Og den er for ringe i Danmark. Det har produktivitetskommissionen, som regeringen har nedsat af samme grund, dokumenteret i flere rapporter. Det, der kommer for lidt ud af, set ud fra en produktivitetsvinkel, er ikke mindst de højere læreanstalter. De leverer ikke de kandidater virksomhederne efterspørger– for mange humanister – for få ingeniører. Og deres viden kommer alt for sjældent i spil i den private sektor, der skal sikre det økonomiske grundlag for vores velfærdsstat.
Det skal der laves om på i de kommende år. Det er der bred politisk enighed om. Et af midlerne bliver den nye innovationsfond, hvis den vel at mærke får samme praktiske tilgang til samarbejdet mellem virksomheder og universiteter, som Højteknologifonden har.

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info