Velfærdsindustri: Masser af snak – få resultater

Af Carsten Steno 0

Hvis forsøget udbredes nationalt vil der kunne frigøres ressourcer svarende til ca. 1.200 årsværk årligt og kommunernes investering i hjælpemidler er tjent ind på under ét år. Sådan lyder det i en af de evalueringer, som man kan finde på den Socialstyrelsens hjemmeside. Evalueringen vedrører et forsøg, hvor kommunernes visitatorer af ældre, er inddraget for at vurdere, hvordan borgere over 75 år bedst kan hjælpes til at klare sig selv, inden det er for sent. Svaret er forskellige hjælpemidler – det kunne f. eks. være en rollator, der mere fungerer som et træningsredskab til at holde folk gående end som et hjælpemiddel til gangbesværende.

Som det videre hedder i evalueringen af forsøget. »Når  kommunernes visitatorer på ældreområdet ved for lidt om, hvordan hjælpemidler kan afhjælpe borgerens problemer, tildeler de ofte personlig, praktisk bistand i stedet«. Og det er som bekendt dyrt for kommunen.

Teksten siger meget om, hvordan det danske marked for velfærdydelser fungerer. For det er nemlig ikke et marked, der drives af privat efterspørgsel, men af, hvad offentligt ansatte hjælpere mener borgere har behov for. I andre lande, hvor sundheds- og socialvæsenet er mere privat og forsikringsbaseret, bestemmer borgerne i højere grad selv, hvad de har brug for af hjælpemidler.

Om det er fordel at indrette sundhedssystemet mere forsikringsbaseret er et spørgsmål om politisk temperament, og den diskussion kan bestemt bringe sindene i kog.  Men det er ikke ærindet med denne klumme.

Derimod illustrerer evalueringen, hvorfor politikernes megen snak om, at Danmark skal leve af velfærdindustri, mere er snak end realiteter.

For problemet er, at det danske marked, som velfærdsindustriens produkter skal udvikles på basis af, netop ikke fungerer som et marked.

Den offentlige efterspørgsel udgøres af 98 kunder – nemlig landets kommuner – og i praksis færre, fordi kommunerne ofte køber ind i indkøbsfællesskaber.

Der er altså ikke en masse kunder derude at påvirke, som der i Japan, Schweiz, eller for den sags skyld i Tyskland eller USA.

Vi tror herhjemme, at vi har alle forudsætninger for at udvikle en velfærdsindustri, fordi vi har en stor offentlig og kompetent sundhedssektor. Men faktum er desværre, at også når det gælder velfærdsindustri, er man længere i Sverige, Tyskland, England, USA og Schweiz og ikke mindst Japan, hvor en stor del af sundhedssektoren er privat.

I Danmark har vi haft en velfærdsindustri længe før begrebet blev opfundet. Vore høreapparat-producenter, Oticon, GN og Videx opstod i 50´erne på basis af danske lægers hørecentraler, og de krav de stillede til producenterne. Vi har også en stor medicinal-industri, som er opstået ud af et forsknings-samarbejde med danske sygehuslæger helt tilbage i tiden før anden verdenskrig.

Det nye er, at den offentlige sektor i mellemtiden har vokset sig stor. Nu må vi udnytte dens viden til at skabe kommercielle produkter, hvis vi fortsat skal have råd til at finansiere velfærden over skatterne.

Ikke desto mindre er der dog ved at komme lidt mere form på velfærdsmarkedet.

Socialstyrelsen har nu fastslået, hvilke teknologier kommunerne med fordel kan arbejde med, hvis de vil øge kvaliteten og spare personaletimer.

Og kommunerne har etableret et center, der skal samle den viden, der er på feltet, så det ikke bliver projektmagere, der er gode til at skrive ansøgninger om puljemidler, som får opgaverne.

Men hvordan får man markedstænkning ind i det offentlige? Den har delvis holdt sit indtog. Der er ikke det sygehus og ikke den socialforvaltning, der ikke er taler om »businesscases«, Men derfra og så til at agere så kommercielt, at også kommercielle virksomheder kan få et udbytte, er der stadig langt.

Det kan være det går med velfærdsindustrien som med vindmølleindustrien, der også udviklede sig over 30 år. Den er stadig afhængig af offentlig støtte, men udgør dog efterhånden en væsentligt eksportindustri for Danmark.

 

 

Skriv kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites

RETNINGSLINJER

Berlingske ønsker at sikre, at debatten på b.dk føres i en ordentlig tone, som gør det inspirerende og udfordrende for alle at bidrage og deltage. Vi efterlyser gerne klare, skarpe, holdningsmæssige stærke indlæg med stor bredde og mangfoldighed og kritisk blik på sagen. Men vi accepterer ikke indlæg, som er åbenlyst injurierende, racistiske, personligt nedgørende. Sådanne indlæg vil fremover blive slettet. Det samme gælder indlæg, der ikke er forsynet med fuldt og korrekt navn på afsenderen, men som indeholder forkortede navne, opdigtede eller falske navne.

Vi opfordrer samtidig alle debattører til at gøre redaktionen opmærksom på indlæg, som ikke overholder disse retningslinjer.

Redaktionen

Yderligere info